Demokrati Fordi - Sæt ord og billeder på demokrati og medborgerskab!

GK_TOOLS
A+ R A- wide normal
1
  • Skip to content
  • Forside
  • Til læreren
  • Konkurrencen
  • Ambassadører
  • Megafon Kit
  • Unge og demokrati
  • Om Demokrati Fordi
  • Kontakt
Du er her:Forside»Ambassadører»Ambassadører
AmbasSAdoRer
Savner du input? Inspiration? Eller bare et kvalificeret indspark, så du og din skole/klasse kan komme godt i gang med at diskutere demokrati og medborgerskab?

Demokrati Fordi er glade for at kunne præsentere et korps af dygtige og motiverede ambassadører, som i de næste par måneder stiller sig til rådighed til at besøge skoler rundt omkring i Danmark.

Ambassadørerne repræsenterer foreninger, organisationer og andre tiltag, der alle har tilfælles, at de arbejder aktivt med demokrati og medborgerskab!

Her på siden kan du se en oversigt over ambassadørerne og læse lidt om, hvad de tilbyder, og hvordan du kan kontakte dem!

God fornøjelse!

Citizen21
Citizen21 er en ny organisation, der arbejder for at styrke medmenneskelighed og medborgerskab. De arbejder for et ansvarligt civilsamfund, hvor individuelt og kollektivt ansvar går hånd i hånd? Citizen21 vil være med til at udvikle et levende og engageret samfund. Få besøg af Citizen21 og hør mere om, hvad menneskebaseret medborgerskab er, om det 21. århundredes medborgere, og om hvordan man kan deltage i demokratiet.

Kontakt: Anita Kristensen skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mere information: www.citizen21.dk
Aldersgruppe: 3-120 år
Dækker: Københavnsområdet


Danmission er en del af folkekirkens arbejde i udviklingslandene. Vi arbejder sammen med mennesker i Asien, Afrika og Mellemøsten. De næste to år rejser unge fra Danmark og Egypten rundt og fortæller om at være barn og ung i Egypten. Næsten tre millioner børn mellem 6 og 14 år er børnearbejdere i Egypten. Ambassadørerne sætter fokus på retfærdighed! Hvad er retfærdige forhold for børn i Egypten og Danmark og hvordan handler man selv retfærdigt?
Kontakt os og få ambassadørerne på besøg.

Kontakt: Birgitte Nør Jahn skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mere information: www.jegermedborger.dk, www.danmission.dk 
Aldersgruppe: 6. klasse til 3. g
Dækker: hele Danmark

ImageDetRoedeKort_A4
Med kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort sætter Spillerforeningen en dagsorden i sportens verden og i samfundet generelt. En dagsorden, som handler om, at tage afstand fra racisme og diskrimination, og at positiv integration er den rigtige vej frem. Giv Racismen Det Røde Kort tager ud på skoler og ungdomsuddannelser for at diskutere racisme og diskrimination med eleverne. Skolebesøgene har en varighed på 60 minutter, og der er altid en professionel fodboldspiller med som ambassadør for kampagnen.

Kontakt: Simon Christensen 51 20 54 08
Mere information: www.stopracismen.dk/
Aldersgruppe: 7-9. klasse samt Ungdomsuddannelser
Dækker: landsdækkende

ms
Mellemfolkeligt Samvirke betragter demokrati som et helt centralt element i at skabe udvikling for verdens fattigste. Gennem deres samarbejde med partnere engagerer MS mennesker lokalt og opfordrer dem til ejerskab og handling i forhold til det samfund de lever i – formålet er altid at bekæmpe fattigdom. Både i Danmark og i udviklingslandene betragter vi folks frivillige engagement som centralt for at udvikle demokratiet. Få besøg af frivillige Fra MS og hør mere om, hvordan de gennem demokrati kan bekæmpe fattigdom.

MS tilbyder også træning i, hvordan man engagerer og motiverer frivillige samt hvordan man skaber sociale entreprenører – læs mere på deres hjemmeside.

Kontakt: Nils Brøgger Jacobsen Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mere information: ms.dk
Aldersgruppe:
Dækker: København og Århus

ungdoms
Ny-Dansk Ungdomsråds formål er at engagere unge med forskellige kulturelle baggrunde i det demokratiske samfund og sørge for, at endnu flere kommer med i samfundsdebatten og foreningslivet. Rådet består af unge med interesse for integration og mangfoldighed. Udgangspunktet for Ny-Dansk Ungdomsråd er, at inklusion og anerkendelse er vejen frem. Har du lyst til at diskutere fordelene ved en flerkulturel baggrund? Unges stemme i samfundet? Diskrimination og forskelsbehandling? Hvad det vil sige at være nydansker? Så book Ny-Dansk Ungdomsråd til et oplæg og debat.

Kontakt: Michael Johnson skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mere information: www.ny-danskungdomsråd.dk, www.facebook.com/nudansk 
Aldersgruppe: 4. klasse til 3. g
Dækker: hele Danmark

rap
Få besøg af RAPOLITICS, der gennem musik diskuterer og reflekterer over samfundsrelevante emner som demokrati, respekt, inklusion/eksklusion og medborgerskab. Der arbejdes med urbane musikalske udtryk, værdsættende kommunikation og demokratisk bevidstgørelse af unge i København og i resten af verden. Gennem rap kan man bruge sin demokratiske stemme. Rapolitics har 11 coaches, der er uddannet indenfor kompetenceområderne rap, politik og kommunikation.

Kontakt: Aya Lee på  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mere information: www.rapolitics.org
Aldersgruppe: 13-20 årige.
Dækker: Københavnsområdet

grnseforeningen
Sydslesvigs elevambassadører består af 55 unge fra det danske mindretal iSydslesvig. Som mindretalsunge har de kendskab til og erfaringer med to-sprogethed, kulturmøder, identitet etc. De unge opfatter sig ikke som danske eller tyske, men som både og. De kommer fra et område, hvor man har erstattet konflikt med aktivt medborgerskab. Elevambassadørprojektet er et samarbejde mellem de Sydslesvigske gymnasier og Grænseforeningen. Grænseforeningens formål er bl.a. at udbrede kendskabet til det dansk-tyske grænseland.


Kontakt:  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mere information: www.elevambassadørerne.com www.grænseforeningen.dk
Aldersgruppe: 9. klasse og ældre klassetrin
Dækker: landsdækkende
Bog: Grænseland – krig og kulturmøde. Forlaget Columbus.

UNG2400
UNG2400 er et frivilligdrevet rollemodelsprojekt under Red Barnet Ungdoms integrationsindsats med fokus på uddannelse, foredrag, dialog og frivillighed.
Projektet består af rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund, som alle har gennemgået et personligt og fagligt udviklende uddannelsesforløb, gennem UNG2400, som gør dem i stand til at formidle egne personlige historier om ungdomslivet i København til andre børn og unge. Efter uddannelsesforløbet indgår de unge som frivillige rollemodeller i UNG2400 i minimum et år.
Med udgangspunkt i egne historier bliver rollemodellerne rustet til, ved hjælp af foredrag, at indgå i dialog med deres tilhørere omkring følsomme emner, som børn og unge ofte kan have svært ved at tale med voksne om. De kommer f.eks. ind på temaer som: Diskrimination, kulturel splittelse, fordomme, konflikter med forældre, parforhold, fremmedhed, uddannelsesvalg, mobning, religion, venskab og meget mere.

Kontakt: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mere information: www.ung2400.dk
Aldersgruppe: 4 klasse til 3.g
Dækker Storkøbenhavn

debatmager_web
Yngresagen er en landsforening, der arbejder for at skabe bedre vilkår for ungdommen i Danmark blandt andet ved at fremme unges indflydelse og deltagelse i samfundet.
Med Yngresagens projekt ’Debatmagerne’ udfordrer gruppen unge til at debattere og bruge nye debatformer. Meningen er, at unge skal ytre deres meninger og holdninger på en sjov og nytænkende måde. Kunne I tænke jer at krydre debatten i klassen og få alle med – også dem, der måske ikke har lyst til at deltage?

Kontakt: Nadine Coogan på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mere information: www.yngresagen.dk, www.yngresagen.dk/y-gor/debatmagerne , www.facebook.com/yngresagen
Aldersgruppe: 15-25 årige
Dækker: landsdækkende
logo
ambassadoer
  • Lærer Login
Template Design © Joomla Templates | GavickPro. All rights reserved.






Glemt adgangskode?